Godt år for SuperBrugsen i Sorø
SuperBrugsen på Frederiksberg i Sorø klarede sig rigtigt godt i 2011.
Det er heller ikke lang tid siden, at butikken blev kåret til årets butik af Butikslederne i FDB.
Ella Hilker, formand for butiksrådet i SuperBrugsen, forklarer, at man tolker resultatet som et tegn på, at SuperBrugsen ikke er blevet ramt af den øgede konkurrence fra discountbutikkerne i det nordlige Sorø.
Kun på salget af benzin fra OK-tanken er salget gået lidt tilbage med 4 %. Til gengæld er salget af økologiske varer steget med en tilsvarende procentdel.